Forside > Formidling og uddannelse > Din undervisning

Din undervisning


For at Sund Hud kan blive en succes, kræver det igangsættelse af aktiviteter rundt om på landets sygehuse, og her spiller hudunderviserne en helt central rolle.

 

Hudunderviserne er nemlig personer med kvalifikationer og kompetencer til at uddanne lokale hudinstruktører på regionens hospitaler.

 

Dette kan ske ved at indkalde til et uddannelsesforløb for lokale hudinstruktører enten på regionsplan eller ved at sætte fokus på bestemte afdelinger, hvor man har mistanke om, at der er særligt mange hudproblemer. Man kunne fx vælge at lave en særlig indsats på de kirurgiske afdelinger.

 

Under menupunktet "Værktøj til undervisning" findes et konkret forslag til et 4-timers undervisningsforløb for lokale hudinstruktører.

De lokale hudinstruktører kan være med til at sikre, at der skabes opmærksomhed om emnet på de enkelte hospitaler eller afdelinger. Dette kan ske i samarbejde med den lokale sikkerhedsorganisation.

Såfremt der udarbejdes skriftlige retningslinier, er det en fordel, hvis disse godkendes i det lokale samarbejdsudvalg.

 

På den måde vil der være en større forpligtigelse til at følge retningslinierne og til at få introduceret nyansatte til dem. Skriftlige retningslinier bør selvfølgelig løbende revideres under hensyntagen til ny viden og praktiske erfaringer.

 

På afdelingerne kan opsættes plancher ved håndvaske, i køkkener eller på rengøringsvogne med Sund-Hudanbefalinger.

 

Se eksempler på "Sund-Hud-anbefalinger"

 

Alle hudundervisere bliver automatisk tilknyttet et hudnetværk. Hudunderviserne vil have mulighed for at blive løbende opdateret om emnet via hjemmesiden www.sund-hud.dk, og der vil blive afholdt netværksmøder en gang hvert halve år.

 

På møderne kan erfaringer udveksles og nye ideer fremlægges. Der vil hver gang være en faglig opdatering og oplæg ved indbudte eksperter.

 

Hvis du vil vide mere:

 

www.ssi.dk/sw9345.asp

• Statens Serum Institut har udviklet et webbaseret materiale om håndhygiejne.

Denne hjemmeside kan fx demonstreres til et morgenmøde med gennemgang af enkelte sider og en opfordring til at gå videre med emnet derhjemme.


www.videncenterforallergi.dk
• Videncenter For Allergi har en hjemmeside med grundig gennemgang af bl.a. allergi
overfor handsker, parfume og konserveringsmidler.

 

www.arbejdsmiljoforskning.dk

• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udarbejdet en håndbog og en omfattende dokumentationsrapport om forebyggelse af arbejdsbetingedehudlidelser for bl.a. arbejdsmiljøprofessionelle. Fra hjemmesiden kan endvidere downloades spørgesskemaer, der omhandler arbejdsbetingede hudlidelser (NOSQ-2002 hhv. et kort og et langt spørgeskema). Spørgeskemaerne kan anvendes til screening og overvågning af håndeksem og risikofaktorer på arbejdspladser.

www.at.dk/sw5806.asp
• Arbejdstilsynet har informationer om arbejdsmiljø på sygehuse.

 




Senest revideret den 28. oktober 2011
Mere information

Hvad er en hudunderviser:


• En person der forestår undervisning af lokale hudinstruktører


• En aktiv deltager i et landsdækkende hudunderviser- netværk

 

• En lokal ekspert i forebyggelse af hudproblemer

• Har kontakt til sikkerhedsorganisationen vedr. forebyggende arbejde for Sund Hud.

 

Hvad er en hudinstruktør:

 

• En lokal ekspert i forebyggelse af hudproblemer

 

• Har kontakt til sikkerhedsorganisationen vedr. forebyggende arbejde for Sund Hud.

 

Se også:

 

Undervisningsbogen


Værktøj til undervisning

 

Undervisning og formidling

 

Anbefalinger