Forside > Spørgsmål og svar > Svar

Svar


Spørgsmål:
Jeg har fået et spørgsmål ang. operationshandsker, der er coatet med en polymer indeholdende aloe vera. Og hvad man ved om virkning og mulige bivirkninger ved brug af aloe vera på huden.

Svar:
Aloe vera planten tilhører gruppen af sukkulenter. Dvs. planter, der er i stand til at oplagre store mængder vand i vævet. Det indre af aloebladet består af en geléagtig substans. Det er denne aloe vera gel, der er blevet meget populær til en lang række formål. De præparater der her i landet er godkendt som naturlægemidler er alle beregnet til udvortes brug til behandling af lettere forbrændinger, solskoldning, frostskader og mindre sår. Dokumentation af effekten er begrænset.

Risikoen for at udvikle allergi overfor aloe vera er ikke stor bl.a fordi stoffet hovedsageligt udgøres af sukkerstoffer, der kun sjældent giver anledning til allergisk kontakteksem. Se bl.a nedenstående abstrakt hvor 700 eksempatienter er testet med aloe vera og ingen var postitive.

Så konklusionen er at aloe vera - så vidt vides - ikke er særlig allergifremkaldende. Men hvorfor overhovedet anvende stoffet til indercoatning af en handske? Formentlig er der blot tale om at gøre produktet mere salgbart - da aloe vera giver associationer i retning af sundt og helende. Bed derfor producenten om dokumentation for påstået effekt. Generelt mener jeg at man ikke bør tilsætte unødvendige stoffer til forbrugerprodukter, herunder også handsker.

 

 

Abstract:

Contact Dermatitis. 2005 Dec;53(6):332-4.
Absence of contact sensitization to Aloe vera. Burm. f et al.

Aloe vera has been used as a cosmetic and medical remedy since ancient times and has gained increasing popularity in recent years. Despite its widespread use, reports of allergic reactions are rare. We patch tested 702 consecutive patients with an oily extract from the leaves, Aloe pulvis from the entire plant and concentrated Aloe vera gel. A specially designed questionnaire was used for the use of Aloe vera, reasons and location of application, adverse reactions, occupation, hobbies and atopy. None of the subjects showed any reaction to one of the preparations. 2 components of the plant have to be distinguished: the bark of the leaves contains anthrachinones with pro-peristaltic and potential antibiotic and anticancer properties. Constraints have been imposed due to their considerable toxic potential. Today, mostly the Aloe gel from the center of the leaves is processed. It almost exclusively consists of carbohydrates to which also many medical effects have been attributed. Carbohydrates are not likely to induce contact sensitization, which might explain the outcome of our study.  




Senest revideret den 22. april 2010